tirsdag den 2. oktober 2012

End..

Hej alle. 
Fredag aften blev jeg indlagt på Boston sygehus med en blodprop i mit højre ben. Jeg blev udskrevet søndag aften, hvilket vil sige, at jeg har tilbragt hele min weekend i selskab med læger og nåle.. Jeg har siden fredag aften været så ked af det, og har slet ikke været glad siden. Jeg er ikke erklæret rask før om 3 måneder, hvor jeg er færdig med at tage min medicin. 
Alt det hurlumhej 
har ført til, at jeg har valgt at tage hjem. Min mor kom herover søndag, og jeg tager med hende hjem på fredag. Jeg er frygteligt ked af det over, at jeg skal ende mit eventyr sådan her, men jeg vil ikke se tilbage på det år, som skulle være det bedste i mit liv ved at se tilbage på en syg, ked af det og utryg pige, derfor har jeg valgt at tage hjem.
Jeg er kun 16 år, jeg har massere af tid til at komme ud at opleve verden, og jeg har massere af tid til at udleve mine drømme.

Det her har været en af de sværeste beslutninger nogensinde for mig! Jeg har været sådan i tvivl - vendt og drejet situationen så mange gange - set positive og negative ting ved alt, men jeg kan mærke, at det her er den rigtige beslutning for mig. 

Jeg vil stadig anbefale udvekslingsår, da det har været det bedste, jeg nogensinde af gjort for mig selv. At der så kommer sådan en ting udefra kommende, kan jeg ikke gøre for. Hvis der var noget jeg kunne gøre om, ville jeg gøre det, men da det er en ting som en blodprop, kan jeg desværre intet gøre om. 

Håber at I alle har nydt min blog og lært en masse fra den.

Take care. Vi ses i Danmark. 
Julie